Bæredygtighed på kollegier på Amager

For at bidrage til den danske bæredygtige fremtid, har Københavns Kommune i 'Cirkulær København -Ressource- og Affaldsplan 2024' planlagt tre overordnede mål der skal opfyldes inden 2024:

Igennem min praktik hos Miljøpunkt Amager, undersøgte jeg i foråret 2022 de fysiske forhold på fire kollegier på Amager, for at forstå de unges sorteringsvaner og bæredygtige bevidsthed. Kollegier er særlige interessante, da beboerne som regel bor der i maksimalt tre-fem år. Er det nok til at etablere en permanent bæredygtig kultur, i dette tilfælde ældre bygninger? Og kan kommunernes tre mål opfyldes under særlige beboelsesforhold, hvor nogle faciliteter deles?

På nedestående kort er de fire kollegiers placeringer markeret.

Mens Hørhus Kollegiet, Øresundskollegiet og Kvintus Kollegiet er placeret omkring Amagerbro, er Amagerkollegiet det eneste kollegie i Ørestad, der blev undersøgt i denne rapport. Kollegierne er desuden alle cirka 50 år gamle, og er derfor bygget efter ældre arkitektoniske principper. Havde kollegier som Bikuben og Tietgen kollegiet, som er to kollegier på Amager af nyere dato med fællesskabet i centrum, været undersøgt, havde resultaterne muligvis være anderledes.

For at forstå de forskellige vilkår for bæredygtighed, må kollegiernes fysiske og sociale faciliteter redegøres for. I nedenstående tabel er de overordnede forhold beskrevet for at forstå de strukturelle og fysiske forskelligheder.

I Jonas Egmoses artikel 'A Common Sense of Responsiblity' fra 2016, konceptualiseres begrebet 'the commons' som den øgede ansvarsfølelse der opstår ved at anerkende vores fælles levevilkår - dette drejer sig om alt fra at leve på den samme planet, samme gade, dele skraldespande eller køkken. Ifølge Egmose forstås potentialet for en bæredygtig omstilling, når vi centrerer vores hverdagen og udforsker, hvordan vores rutiner hæmmer de grønnere alternativer. Dette skal udføres gennem integration af institutionalisering og bottom-up initiativer fra borgerne og deres hverdag, der bliver berørt. Hvis vi anerkender, at disse forhold ikke kun gælder os selv og vores egen hverdag men at de er en del af et større sammenspil med mange andre beboere, indser vi, at vi har meget mere til fælles, og at vi i samhørighed kan finde fælles løsninger til en mere bæredygtig fremtid.

I denne undersøgelse tages der ikke kun udgangspunkt i bæredygtige handlinger men også et særligt udgangspunkt i fælles faciliteter på kollegierne, og hvordan de bruges. Det skyldes den gradvise undersøgelses udfald, der beviste det svært at identificere de små handlinger.

Da kollegierne havde vidt forskellige systemer til sortering og genanvendelse af deres affald, kan resultaterne næppe forenkles.

Ved Kvintus Kollegiet og Hørhus Kollegiet er der ét område til alle containere med centralt placerede byttestationer. Hos Amagerkollegiet er der mange affaldsbeholdere spredt rundt på kollegiet, men kollegiet spænder over et større areal, hvorimod Kvintus Kollegiet og Hørhus Kollegiet er baseret i enkeltstående bygninger. Endvidere er Hørhus Kollegiet nabo til den lokale nærgenbrugstationen Hørgården; men alligevel har de stadig vanskeligheder med at gøre nytte af stationen.

I Øresundskollegiet kan der findes rest- og bioaffald rundt om i de tolv blokke, mens de øvrige fraktioner er placeret i ét centralt område, og et helt skur er dedikeret til at bytte brugbare ting.

Derfor er det svært at bevise, at centrering af affaldsbeholdere sikrer en optimal sortering.

På Hørhus Kollegiet er bytteområdet kaldt 'gulvet', som et afmærket område i entréen, hvor beboere sætter ting, som andre gerne må tage. For Kvintus Kollegiet var løsningen at sætte en reol op i trappeopgangen, som alle beboere går forbi på daglig basis.

Amagerkollegiet er det eneste kollegium af de fire, der ikke har et dedikeret bytteområde. I stedet fungerer storskraldsområdet også som et sted, hvor folk kan finde de goder, som andre har kasseret. Indtil 2021 var der en genbrugsbutik i nærområdet, og siden da skal beboerne længere ind på Amagerbro for at aflevere ting genbrugsbutikker. Nu virker beboerne mere tilbøjelige til at kassere dem i området til storskrald. Dette kan skyldes tilgængeligheden som kan være begrænset for beboere, der eksempelvis ikke er i besiddelse af en bil, der kan fragte ting til genbrugen, som er tunge eller besværlige at transportere i offentlig transport.

På nogle af kollegierne virkede det til, at beboerne selv skulle finde ud af det komplekse affald og genbrug. Da nogle af lejlighederne ikke deler faciliteter med andre beboere, kan det være svært at finde alle fraktioner, hvis ikke man har et netværk at spørge til råds. Desuden har ingen af kollegierne nogen overordnet vejledning for de interne affalds- og genbrugssystemer.

Da kollegiets fysiske struktur og faciliteter rammesætter hverdagen på kollegiet, kan det have store effekter på kollegiets sociale dynamik. På Kvintus Kollegiet, hvor alle beboere har deres egne lejligheder, er der en lang række fælles faciliter, såsom baren, flere fællesrum, tagterrasse og lille have. Selvom beboerne bor for sig selv, er der generelt et stort engagement i det sociale fællesskab på kollegiet. Baren er ofte åben, der er et par udvalg, ugentlige middage og forskellige aktiviteter, der skaber et pulserende liv på kollegiet. Affaldssortering fungerer også rigtig godt, og selvom forpersonen for beboerrådet bor på øverste etage og er utilfreds med at gå helt ned med sit affald i stedet for at smide det hele i affaldsskakten, så udtrykte han en ansvarsfølelse for at være en del af kollegiets grønne profil.

De mange fællesrum, nogle uden et fast formål, skaber fællesrum, som alle beboerne kan nyde. Da beboerne ser ud til at være tilfredse med disse fællesarealer, virker de samtidig mere villige til at tage ansvar og sørge for, at rummene holdes pæne og ryddelige for dem selv og deres naboer.

Tilsvarende består Amagerkollegiet af lejligheder til enkelte beboere eller par, som er opdelt i 12 gårde. Inden for gårdene er der et fællesrum med køkken, hvor beboerne kan opbevare ekstra mad eller benytte en ovn, som der ellers ikke er plads til i lejlighederne. Beboerne skal dog holde orden i fællesrummet og bevise, at de vil bruge det til sociale aktiviteter for at være privilegeret med en ovn. Disse ovne findes ikke i alle gårde, da nogle beboere nok har forladt deres fællesrum, hvilket kan tolkes som et symbol på manglen på socialt fællesskab indenfor netop disse gårde.

Der er også et større fællesareal, som er gratis at leje, med en bar og spil. Derudover huserer et par udvalg på kollegiet. Det overordnede sociale fællesskab i kollegiet virker dog haltende og er mere baseret på tilfældige relationer, der går mellem gårdene.

Hos Hørhus Kollegiet virker opdelingen af ​​beboere mellem køkkenerne til at skabe autonome systemer. Forpersonen for beboerrådet nævnte, at de få udvalg til sport, film og fester for det meste drives indenfor etagerne. I vaskeriet i Hørhus Kollegiet minder en plakat beboerne om at skære ned på deres vandforbrug, da det påvirker den fælles vandregning. Det har ifølge forpersonen ikke haft væsentlig betydning for regningerne.

Forpersonen havde mange ønsker om fysiske ændringer til kollegiet. Udover vaskemaskinerne, der bruger meget vand, ønskede han at udskifte de gamle køleskabe i fælleskøkkenerne, lukke affaldsskakterne af for at opfordre til affaldssortering, samt isolere lejlighederne bedre. Han havde dog ikke et stort håb om disse ændringer, da det budgetteringssystem, som UBS Bolig kræver af beboerrådet, oftest kræver flere år, før der er samlet nok penge til et givent projekt. Øresundskollegiet havde en kombination af lejlighedstyper, hvor nogle bor for sig selv, mens andre deler køkken med i alt 12 beboere. Der er dog en bred vifte af fællesområder med mange forskellige udvalg. Udover to barer er der en stor café med restaurant, der fungerer som et attraktivt studieområde og hvorfra man kan købe burgere til aftensmaden. Derudover er dette lokale fyldt med møbler, som tidligere beboere har doneret.

Med et motionsrum i to etager, værelser med fotograferingsudstyr, systue, gymnastiksal, læsesal, en meget attraktiv nyrenoveret terrasse og mange flere faciliteter, har beboerne masser af arealer til at mødes og dyrke deres hobbyer, som er finansieret af boligbestyrelse. Desuden er der et udvalg, der udelukkende arbejder med at byde nye beboere velkommen med en velkomstmiddag, rundvisning og fest for at få dem etableret med et netværk og al den information, der er nødvendig for at navigere rundt på det store kollegium.

Affaldssortering foregik på en kreativ måde på den etage, som et medlem af boligrådet bor på. Her er det blevet en konkurrence at tømme skraldespandene.

Derudover er der tydelige markeringer af de forskellige affaldsfraktioner.

For de fire kollegier synes der at være en sammenhæng mellem succesraten for bevidst bæredygtig adfærd og det sociale fællesskab på kollegierne. Mens Kvintus Kollegiet og Øresundskollegiet har et overvejende højt socialt engagement, oplever de ikke mange problemer med affaldssystemerne. Ydermere har de en etableret byttestation, som holdes ved lige af de respektive beboerråd. Niveauet af socialt engagement ser ud til at påvirke beboerne, som er mere tilbøjelige til at engagere sig i bæredygtig adfærd. På Hørhus kollegiet og Amagerkollegiet, hvor det overordnede sociale engagement virker til at halte, ser der ud til at være flere problemer med bæredygtighed. Mens et socialt fællesskab er påvirket af forskellige faktorer, synes de flere fællesområder i Øresundskollegiet og Kvintus Kollegiet at give en positiv effekt på det samlede engagement på kollegiet. Hørhus Kollegiet og Amagerkollegiet har væsentligt færre fællesarealer, hvorimod de hovedsageligt er beregnet til de umiddelbare gårde og etager samt det sociale netværk indenfor disse. Da jeg kun besøgte Øresundskollegiet, Kvintus Kollegiet og Hørhus Kollegiet en enkelt gang, er det ikke muligt at identificere de interne forhold blandt gårdene og etagerne, og der er i denne rapport kun taget udgangspunkt i de umiddelbart fysiske faciliteter og den kultur, som repræsentanten kunne berette om. Derfor må der tages forbehold for, at de sociale forhold ikke kan konkluderes som værende en afgørende indikator for kollegiernes overordnede bæredygtige kultur, men som en sandsynlig underliggende årsag.

Samskabende processer omhandler inddragelsen af mange forskellige aktører ved lancering af nye projekter, som både kan fremgå a fysisk og social karakter.

Øresundskollegiet er et kollegium, hvor samskabende processer har været en succes. En repræsentant fra beboerrådet nævnte, hvordan samskabelse er et centralt element i at bo som beboer på Øresundskollegiet, da de ønsker at gøre kollegiet beboeligt for alle dets beboere - for som han sagde: 'Enten bor du på Øresundskollegiet, eller også lever du her'.

Den nyrenoverede tagterrasse, som er placeret på femte sal i de høje bygninger, tog omkring fem år at blive færdig og var stærkt præget af samskabende workshops og processer. Terrassen blev designet af konsulentvirksomheden SLA.

På Kvintus Kollegiet var byttestationen igangsat af beboerne, da de fandt det nyttigt at bytte brugbare ting. Endvidere havedage og ’touch ups’ af fællesarealerne igangsættes af og til, hvor beboerne sørger for, at kollegiet holdes pænt og attraktivt. Beboerne har indflydelse på fællesarealernes generelle udformning og indretning. Overordnet ser det ud til, at når man får redskaberne og mulighederne for at påvirke de fælles faciliteter på kollegiet, opstår social bevidsthed sammen med en følelse af ansvar for almene.

Mellem besøget på de andre kollegier blev nogle af initiativerne og ideerne realiseret på Amagerkollegiet. I nedestående afsnit fremgår kun et uddrag af tiltagene.

For det første blev de samme klistermærker på containerne hos Kvintus Kollegiet bestilt til Amagerkollegiet, for at se om denne simple løsning ville forårsage ændringer. Selvom teksten på alle klistermærker fremgår på dansk, er der billeder af de forskellige slags affald, der kan komme i containeren. Dette er gavnligt for internationale studerende, der også huserer kollegierne, hvoraf nogle har oplevet udfordringer ved at forstå det danske affaldssystem.

Dog er det ikke klart, om dette tiltag har haft en overordnet effekt, da skraldespandene i nogle tilfælde blev sat tilbage af skraldemændene med den side, hvor klistermærket var påført, sat ind mod væggen, så den ikke længere var synlig. Derudover blev der stadigvæk identificeret tilfælde af affald som ikke var sorteret korrekt.

Derudover blev Miljøpunkt Amagers årlige bidrag til Nordisk Byttedag i marts 2022 afholdt i Amagerkollegiets fællessal. Arrangementet blev promoveret til beboerne gennem Facebook-opslag, der annoncerede begivenheden og søgte frivillige, plakater på fællesarealerne og mund-til-mund-kommunikation blandt mit netværk på kollegiet. Men selvom arrangementet var vellykket, var kun omkring ti personer af deltagerne beboere fra selve kollegiet - resten af deltagerne var udefrakommende, der fandt begivenheden via Miljøpunkt Amagers sociale medier eller via hjemmesiden byttemarked.nu. Tre beboere på kollegiet meldte sig dog frivilligt på dagen, og forpersonen for beboerrådet holdt baren åben, så gæsterne kunne købe forfriskninger. Forpersonen udtrykte optimisme over en anden lignende begivenhed, og ikke lang tid efter blev et loppemarked afholdt i fællessalen, inspireret af byttemarkedet.

Endeligt, med inspiration fra Øresundskollegiet, blev der stiftet en miljøgruppe på Amagerkollegiet, initieret fra et Facebook-opslag, hvor der blev efterspurgt beboere, der gerne ville være en del af en bæredygtig bevægelse. Ved det første møde ønskede de fire medlemmer et socialt fællesskab, som de mente ville være med til at fremme bæredygtig adfærd på kollegiet. De producerede en bred vifte af ideer til aktiviteter eller arrangementer, men deres overordnede vision var initiativer til aktiviteter for bæredygtighedens skyld, hvor alle beboere var velkomne til at være med. For eksempel var en fælles middag med madrester en populær idé til at bekæmpe madspild, mens man møder andre beboere på tværs af kollegiet. En anden idé var en havedag, hvor de forskellige højbede kan omdannes til små køkkenhaver. Endvidere blev der udviklet mål om at blive en del af beboerrådet som repræsentanter for miljøgruppen og have indflydelse på kollegiets opholdssted – naturligvis med det formål at styrke bæredygtigheden i Amagerkollegiets større sociale fællesskab.

Vi mangler endnu at kende resultaterne af initiativerne og vide, om disse vil skabe forandringer på Amagerkollegiet. Men med udgangspunkt i andre hovedpointer er retningen for initiativer defineret af erfaringer fra de øvrige kollegier, som har vist sig at bære frugt. Det sociale miljø på kollegierne viste sig at være en stor faktor for mulighederne for bæredygtig adfærd gennem brugen af fællesarealerne. For alle kollegier var baren et populært fællesrum, men det overordnede engagement i de andre faciliteter og bæredygtighed var afhængig af, hvor godt beboerne trives. De adskillige fællesarealer og tiltag på Øresundskollegiet og Kvintus Kollegiet havde skabt et socialt fællesskab, der gik ud over de adskilte etager og påvirkede den bæredygtige adfærd, da fornemmelsen for det fælles i kollegiet var markant højere end på kollegierne i Hørhus Kollegiet og Amagerkollegiet. Derudover var beboerrådet på Kvintus Kollegiet og Øresundskollegiet, hvor det sociale fællesskab så ud til at trives, meget aktive og effektive. Derfor er de muligheder, der kan realiseres gennem beboerråd, vigtige at være opmærksomme på, når det kommer til bæredygtig omstilling. Bestyrelsen i Øresundskollegiet havde også søgt om midler til at finansiere renoveringer, som de øvrige kollegier også kan undersøge mulighederne for.

Da sammenhængen mellem sociale faciliteter og bæredygtig adfærd har vist sig at være en stærk faktor i kollegierne i denne undersøgelse, må det erkendes, at da Amagerkollegiets gårde og Hørhus Kollegiets fællesetager er et halvt århundrede gamle, må der søges efter andre løsninger til at fremme et stærkere socialt fællesskab på tværs af de fysiske strukturer, enten i de allerede eksisterende eller nye fællesarealer, der kan igangsætte bæredygtighed. Amagerkollegiet er eksempelvis omgivet af mange store grønne plæner med flytbare bænke, der er hyppigt brugt om sommeren. Ydermere er det store fællesareal gratis for enhver beboer at leje. Her er der plads til at etablere gruppemøder og invitere beboerne på kollegierne til arrangementer og aktiviteter. Ved at vise fællesarealernes anvendelsesmuligheder, som ikke blot drejer sig om begivenheder relateret til alkohol, kan det være inspirerende for andre beboere, der kunne udvikle ideer til fællesskabsbaserede aktiviteter.

Derudover kan Miljøpunkt Amager opsøge og tilbyde støtte til de kollegier, og generelt alternative typer af beboelse, der ligger i områder, der ikke har samme faciliteter og muligheder som på Amagerbro. Da Miljøpunkt Amager allerede har afholdt byttemarkedet på Amagerkollegiet, som normalt afholdes på Amagerbro, viste det sig at være en succes at fokusere på bæredygtige tiltag i flere områder på Amager. Endelig, da jeg kun har undersøgt fire kollegier, kan incitamenterne ikke bevises at have samme effekt i andre kollegier omkring København, der opererer under bestemte strukturer og med forskellige tilgængelige værktøjer og faciliteter. Derfor vil initiativerne måske ikke bidrage til, at kollegiernes beboere opfylder de tre mål i Affalds- og Ressourceplanen – men de kan være med til at fremme incitamenter fra de få tilgængelige sociale fællesarealer.

For at opnå Københavns Kommunes mål, ser det ud til, at der skal være en drivkraft fra beboerne til at skabe en forandring. Den fysiske opbygning af kollegielejlighederne og placeringen af ​​affaldsbeholderne ser ikke ud til at have nogen betydning, hvis der ser ud til at være en bred vifte af fælles faciliteter, som beboerne kan engagere sig i og passe på for at styrke fællesskabet og dermed igangsætte en bæredygtig adfærd. For Øresundskollegiets og Kvintus Kollegiets kollegier er succesen for bæredygtighed bundet i beboernes stærke sans for det fælles, som har været med til at forme kollegiernes sociale struktur og hverdagslivet for beboerne.

Overordnet set er følgende udfordringer og muligheder identificeret:

• Systemer

De administrative organisationer, som kollegierne hører ind under, har en betydning for beboerrådets mulighed for at skabe forandring på kollegiet.

• Fællesområder

Hvad er til rådighed for beboerne? Hvilke slags aktiviteter udbydes, og er der neutrale områder, der appellerer til alle?

• Information og kommunikation

Har alle beboere mulighed for at tilgå information om kollegiets faciliteter? Er beboeren afhængig af andre beboere for at forstå kollegiet? Bliver der tydeligt skiltet med de respektive formål af f.eks. de forskellige affaldsfraktioner? Er der en 'if you know, you know'-kultur?

• Manglende motivation

Føler beboerne, at der er incitamenter til at skabe forandringer og nye tiltag? Mødes der administrativt modstand? Eller manglende engagement fra beboerne? Hvad ønsker beboerne, og er det realistisk for dem at tilgå det?

• Dannelsen af sociale fællesskaber der samler beboerne

Ved at skabe et bredt udvalg af rum for sociale aktiviteter og fællesskaber, ses der større tilbøjelighed til at samle beboerne på tværs af de fysiske udforminger af lejlighederne. Her kan beboerne mødes om sociale aktiviteter, og når ansvarsfølelsen for det fælles i kollegiet styrkes, bliver beboerne i fællesskab mere tilbøjelige til at foretage bæredygtige handlinger i det de tager vare om deres fælles faciliteter.

• Information

Som set på Øresundskollegiet, er en varm velkomst til kollegiet samt tydelig kommunikation om de forskellige forhold vigtig for adgangen til fælles faciliteter, affaldssortering og sociale aktiviteter. Efter undersøgelsens afslutning er et initiativ på Amagerkollegiet igangsat for at skabe en guide, der beskriver alle forholdene på kollegiet, som beboere har nytte af.

Derudover er mere praktiske tiltag som skiltning og klistermærker nyttige, når det kommer til den umiddelbare affaldssortering. Det gør beboerne opmærksomme på, hvordan systemet på kollegiet er indrettet.

• Fonde

Øresundskollegiet har haft held med at søge fonde til større renoveringer. Udover indtjeningen fra barerne, træningscentre mm., har beboerrådene ikke mange økonomiske ressourcer til rådighed, såfremt det administrative kontor, de hører ind under, ikke bevilliger dem med håndsrækninger til diverse projekter. Eksempelvis ønskede forpersonen fra beboerrådet i Hørhus Kollegiet at ændre mange fysiske omstændigheder, der hæmmede den bæredygtige omstilling, men rådet var begrænset af UBS Boligs krav om huslejestigning for at finansiere projekterne, ét af gangen.

Derfor anbefales de øvrige kollegier at undersøge mulighederne for at få økonomisk støtte via fonde til projekter af fysiske karakterer.

• Større indflydelse til beboerrådene

Beboerrådene på de fire kollegier havde vekslende indflydelse på ændringer i kollegierne. Mens repræsentanterne fra Kvintus Kollegiet udviste stor begejstring for samarbejdet med KKIK, virkede der til at være flere vanskeligheder ved samarbejdet med UBS Bolig. Derfor anbefales beboerrådene at styrke indsatsen for et stærkere beboerråd, der udnytter alle muligheder for størst mulig indflydelse på kollegierne. På trods af manglende opbakning fra administrationens side, har Øresundskollegiet og Kvintus Kollegiet vist, at et stærkt beboerråd kan komme langt med at ændre og forbedre fysiske og sociale omstændigheder på kollegierne.

Et stort og varmt tak til Alexander, Malthe, Thor, Malene, Hildigunn, beboerrådet på Amagerkollegiet og Frederik for den uvurderlige viden om jeres kollegier, som I har beriget mig med.

Særligt tak til Maja, Anita, Dorte, Hodan, Caroline og Celeste fra Miljøpunkt Amager for hjælpen med opgave og for et skønt praktikophold!

Egmose, J. (2016) ‘A Common Sense of Responsibility - Reflecting on Experiences Among Citizens and Scientists in London’, in ‘Commons, Sustainability, Democratization - Action Research and the Basic Renewal of Society’ by Gunnarsson, E., Hansen, H. P., Nielsen, B. S., Sriskandarajah, N. (2016), published by Taylor & Francis

Frandsen, M. S., & Petersen, L. P. (2014) “Urban Co-Creation” in “Situated Design Methods”, published by MIT Press, Roskilde University

Husted, M., Tofteng, D. (2012) ‘Aktionsforskning’ i ‘Samfundsvidenskabens indføring’ in Juul, S., Pedersen, K. B. ‘Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - En indføring’, published by Hans Reitzels Forlag

Københavns Kommune ‘Cirkulær København ‘Ressource- og Affaldsplan 2024’