Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2025

Region Syddanmark planlægger i løbet af 2025 at igangsætte i alt 34 nye videregående undersøgelser og 8 nye oprensninger. I alt sætter regionen nye forureningsundersøgelser og oprensninger i gang for ca. 13,9 mio. kr. Derudover overføres 11 videregående undersøgelser fra 2024 til 2025.

3,2 mio. kr. af de 13,9 mio. kr. kommer fra en ekstrabevilling fra regionsrådet som led i budgetforliget for 2025. Partierne bag forliget er enige om at styrke indsatsen på jordforureningsområdet og er enige om, at der afsættes 3,2 mio. kr. til jordforureningssager omfattet af arbejdsplan for videregående undersøgelser og afværge, som årligt besluttes af Miljøudvalget.

De ekstra midler på 2025-budgettet giver mulighed for at lave 4 ekstra oprensninger samt nye gartneriklyngeundersøgelser.

Region Syddanmark forventer at starte nye videregående undersøgelser og oprensninger i Assens, Faaborg-Midtfyn, Haderslev, Kolding, Odense, Nordfyns, Nyborg, Svendborg, Sønderborg, Vejle og Ærø kommuner.

Sagerne spænder vidt og handler om alt fra forureninger fra lossepladser, renserier og gartnerier, der truer grundvand, til forureninger, som truer indeluften i boliger.

De 8 oprensninger er for halvdelens vedkommende indeluftsager, hvor jord- eller grundvandsforureninger damper op i boliger, der tidligere har været renserier. Ved at fjerne kilden til indeluftproblemerne, sikrer regionen også, at omkringliggende boliger ikke bliver påvirket af forureningen. De øvrige 4 oprensninger handler om tidligere gartnerier, en losseplads og en produkthandel, hvor der er risiko for at komme i kontakt med forurening.

Region Syddanmark satte i 2023 gang i to såkaldte klyngeundersøgelser i områder med flere gartnerier tæt ved hinanden. Formålet med eksperimentet var at blive klogere på fordele og ulemper ved at undersøge flere lokaliteter samtidig i samme område – frem for at undersøge dem enkeltvis.

Undersøgelsen af gartneriklyngen ved Fangel omfattede 13 lokaliteter og ved Lindved 4 lokaliteter. Begge gartneriklynger ligger syd for Odense og inden for områder med særlige drikkevandsinteresser.

Konklusionen på undersøgelserne er, at metoden er særlig velegnet til at give et hurtigere overblik over den samlede forureningsmængde, når der er flere forurenede lokaliteter inden for en afstand af op til ca. 500 meter.

Ulemperne er, at en klyngeundersøgelse er mere grovmasket, fordi der naturligt nok er større spredning på undersøgelsespunkterne. Samtidig vil der i nogle tilfælde være behov for opfølgende undersøgelser for at afgrænse forureningens udbredelse på de enkelte lokaliteter.

Samlet set er det hurtigere, billigere og mere effektivt at foretage klyngeundersøgelser i områder med mange forurenede lokaliteter tæt ved hinanden – også selv om der kan være behov for opfølgende undersøgelser på nogle af lokaliteterne. Derfor anvendes metoden i arbejdsplanen for 2025 på to gartneriklynger ved Bellinge (sydvest for Odense), hvor der i alt er 9 nuværende og tidligere gartnerier samlet på et mindre område, som kan udgøre en risiko for Bellinge Vandværk.

Der skal ofte mere end én metode i brug, når regionen skal afhjælpe problemer med indeluft i boliger. Netop indeluft står højt på prioriteringslisten, fordi det er vigtigt, at vi kan trække vejret i et sundt indeklima derhjemme.

De fleste sager med forurenet indeluft skyldes tidligere tiders brug af klorholdige opløsningsmidler på tøjrenserier. Alene i Region Syddanmark er der ca. 2.150 tidligere renserier, og i mange år var det helt almindeligt at sende det klorholdige spildevand direkte ud i kloaksystemet. Fra kloaksystemet kan klordampene trænge op i boliger via utætte kloakker. Derudover kan der være tidligere tiders spild af klorholdige produkter under gulvet, som kan sprede sig ind i boliger.

I Vejle var regionen i 2024 nødt til at stykke en kompleks løsning sammen for at fjerne et problem med klorholdige dampe i indeluften i en bolig, hvor der tidligere var renseri. At grave kilden til forureningen væk var ikke en mulighed pga. forskellige forhold som bl.a. højtstående grundvand og det faktum, at boligen er sammenbygget med naboejendommen.

Derfor var det nødvendigt at bringe flere løsninger i spil for at komme luftforureningen til livs. I det mest forurenede område blev der etableret en sugebrønd for at forhindre dampe i at trænge op gennem gulvet. Derudover blev dele af gulvet udskiftet, og der blev etableret et dræn i selve gulvet for at forhindre opstigende grundvand. Regionen etablerede desuden et fritstående pumpehus med fjernovervågning af systemet, så der hurtigt kan gribes ind, hvis der skulle opstå problemer i fremtiden.

Sagen fra Vejle er blot en af mange indeluftsager, som regionen arbejder med hvert år. I år er der planlagt 4 oprensninger af tidligere renserigrunde, mens der sættes gang i en enkelt videregående undersøgelse i Kværndrup på Fyn for at afklare forureningens omfang.

Teknologipuljen:

”Dynamisk kvantificering af udsivning af grundvand og forurening til å” er et af de projekter, der har fået tildelt midler fra teknologiudviklingspuljen.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) tester i samarbejde med belgiske iFLUX nogle særlige sensorer i Grindsted Å. Sensorerne kan måle udsivningshastigheden, og projektet kan forhåbentlig medvirke til at give en bedre forståelse af, hvorfor der forekommer store variationer i udsivningen af grundvand og forureningsmængder til åer og vandløb i løbet af et år. Det er håbet, at resultaterne fra projektet kan indgå i arbejdet med at designe en oprensningsløsning ved Grindsted Å. Her er det væsentligt, at den endelige rensefacilitet også virker i de perioder af året, hvor der siver mere grundvand og forurening ud i åen. Projektet ventes klar til afrapportering i sommeren 2025.

Af kortet fremgår placeringen af nye og igangværende forureningsundersøgelser og oprensninger. Klik på kortet og få oplysninger om det enkelte punkt. Ved klik på knapperne herover fx på "Nye undersøgelser" ses kun disse punkter.

Regionens indsats over for jordforurening udspringer af ”Lov om forurenet jord” – i daglig tale jordforureningsloven. Regionens indsats omfatter de forureninger, hvor loven ikke giver mulighed for at påbyde forureneren at undersøge eller fjerne forureningen, og hvor der er værdifuldt grundvand, bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder. Regionen kortlægger alle grunde, hvor der enten er mistanke eller viden om, at grunden er forurenet. 

På grunde, hvor der er mistanke om forurening, og hvor regionen har indsats, foretages indledende forureningsundersøgelse. Hvis grunden viser sig ikke at være forurenet, udgår lokaliteten af kortlægningen.

For en del af de grunde, der faktisk er forurenede, kan forureningen udgøre en risiko for værdifuldt grundvand, bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder. Er det tilfældet, foretager regionen en videregående undersøgelse af forureningens omfang. Viser undersøgelsen, at der fortsat er risiko, vil næste skridt være en oprensning, som består i at fjerne dele af eller hele forureningen, således at risikoen afværges.

De videregående forureningsundersøgelser og oprensninger er dyre, og regionen er derfor nødt til at prioritere, hvilke lokaliteter der undersøges først.

Publikationen Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2025 beskriver regionens forventede indsats over for jordforurening. Hvis der indkommer ny viden om alvorlige forureninger, som nødvendiggør en akut indsats, kan det give anledning til at ændre i prioriteringen. Herunder forventes enkelte forureningssager på tidligere renserier samt muligvis PFAS-forureninger, at skulle videreføres direkte fra den indledende undersøgelse til videregående undersøgelse eller afværge, da erfaringerne viser, at forurening fra tidligere renserier ofte udgør en risiko for bolig, grundvand eller overfladevand.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at planen hverken medfører pligter eller rettigheder for grundejerne.

De videregående undersøgelser og oprensninger er kun en del af regionens arbejde med jordforurening. Du kan læse mere om vores indsats, udviklingsopgaver og myndighedsopgaver på  Region Syddanmarks hjemmeside .

Der sættes gang i nye forureningsundersøgelser og oprensninger for ca. 13,9 mio. kr. Derudover afsættes 12,5 mio. kr. til regionens videreførte sager fra 2024. Sagerne drejer sig om videregående undersøgelser, oprensninger, drift og monitering.

Forslaget om regionens indsats i 2025 samt nedenstående miljøvurdering har været i offentlig høring i perioden fra 4. december 2024 til og med 15. januar 2025.

Region Syddanmark har vurderet, at oversigten over regionens forventede jordforureningsindsats i 2025 er i overensstemmelse med regler om indsatsprogram vedr. Natura 2000-planen og vandplanlægningen, jf. jordforureningslovens § 18 stk. 1 og miljømålslovens kapitel 14 samt vandplanlægningslovens kap 6.

Region Syddanmark har vurderet, at publikationen ”Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2025” ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, idet oversigten over nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2025 ikke fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelser eller kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.

Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Klageberettigede er miljøministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald samt landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelsen af natur og miljø som formål eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelse. Foreninger og organisationer skal have vedtægter eller love, der dokumenterer deres formål, og repræsentere mindst 100 medlemmer.

Klage skal indsendes via Klageportalen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside  Miljø- og Fødevareklagenævnet . Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser klager, der er sendt uden om klageportaler – med mindre klager er fritaget for brug af klageportalen. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om man kan fritages for at benytte klageportalen.  Se betingelserne for at blive fritaget. 

Regionen modtager klagen via Klageportalen, og klagen anses for indsendt, når den er tilgængelig for regionen i Klageportalen. Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer at klage. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen.

Ønsker du at klage over regionens afgørelse, skal din klage være tilgængelig for Region Syddanmark i Klageportalen senest fire uger fra offentliggørelsen 11. marts 2025.