KUNST GUIDE
Kunst der vil os
Kunst der vil os
Her i byen er kunst et grundvilkår. Kunsten i Holstebro vil vise os hinanden og os selv, stille skarpt på, hvad det er at være menneske, være til, og hvilken betydning vores kultur har.
På gågaden i Holstebro må du gå med åbne øjne. Her er kunsten nemlig placeret sådan, at du konfronteres fysisk både med den og dine medmennesker.
Tolv borgere fra Holstebro modtager os ved Nørreport Torv. Her står de støbt og fortolket af Bjørn Nørgaard i hele deres herlighed og viser i alle retninger. Går du et stykke ned ad gågaden herfra, tårner ”Grædemuren” sig op og fylder næsten hele gaden. Derfor må vi gå tættere forbi hinanden,
når vi bevæger os forbi.
Fortsætter du videre ned mod Store Torv, skaber belægningen pludseligt buler med mytiske tegn, symboler og vand. Nu må man se godt efter, hvor man sætter fødderne. Igen bliver vi konfronteret med nu’et, vi må se op på de andre mennesker omkring os for at afkode deres bevægelser og måske få et lille smil med på vejen.
Det hele startede med en bestemt kvinde og en massiv satsning fra Holstebro Kommunes side i 1965-67, hvor der blev brugt mange ressourcer på nye kunstværker i det offentlige rum. Holstebro Kommunes investering i kunst og kultur, har sat Holstebro på Danmarkskortet.
Denne guide viser dig de mange markante kunstværker i Holstebro by.
Kunstner: Astrid Noack (1888-1954)
Årstal: 1939 (Opstillet 1981)
Materiale: Bronze
Placering: Holstebro Kunstmuseum
Skulpturen forestiller skagensmaleren Anna Ancher, som genkendes på ansigtet. Hun er skildret med en blyant i den ene hånd og en skitseblok i den anden - muligvis i det øjeblik, hvor hun får øje på et motiv.
Skulpturen var oprindelig et bestillingsarbejde til et mindesmærke over Anna Anacher. Den opfylder det krav, der er til et monument – det skal ligne den person, det er lavet til minde over.
Astrid Noack har næsten altid mennesket som sit hovedmotiv. Som skulpturen af Anna Ancher her skildrer hun som regel mennesket stående og frontalt, og ellers med så få virkemidler som muligt. Kun kroppens umærkelige drejning og hændernes og føddernes placering skaber bevægelse og spænding i formen. Det gør hendes skulpturer enkle og rene – næsten abstrakte.
Skulpturen blev opstillet ved Skagen Museum i 1939, da Anna Ancher ville være fyldt 80 år. Eksemplaret foran Museerne i Holstebro blev opstillet i 1981 i forbindelse med åbningen af Hanne Kjærholms tilbygning til Holstebro Kunstmuseum.
Kunstner: Martin Erik Andersen (1964-)
Årstal: 2019
Materiale: Granit
Placering: Holstebro Kunstmuseum
Pladser skabte rammen om demokrati og revolutioner, her mødtes folk og handlede, man rådslog, traf beslutninger og her opstod vigtige fællesskaber. Grundmotivet for en plads kan spores helt tilbage til antikkens Grækenland
Pladsen foran museerne i Holstebro har alle de klassiske elementer: et rum afgrænset af bygninger og en skulptur i midten af en smuk ornamentbelægning. Ifølge Martin E. Andersen er en plads med en skulptur i midten ”vores højeste positive udtryk for fælles identitet i det udendørs offentlige rum”.
Pladsen har et lodret og et vandret element. Skulpturen kan sammenlignes med det lodrette træ, der i skabelsesmyter står i midten af verden. Belægningen er det vandrette grid, som gør, at vi kan overskue verdens kompleksitet. Det kan være svært at overskue det hele, når vi står midten af det, men hvis vi hæver os op i fugleperspektiv, giver det mening.
Pladsens belægning er skabt af granit i varierende farver og stoflighed. Tilsammen dannes et stjernemønster inspireret af stiftmosaikkerne i Ibrahim Agha al-Mustahfizans mausoleum, der befinder sig i Cairo og dateres tilbage til 1600-tallet.
Kunstner: Erik Thommesen (1916-2008)
Årstal: 1977 (Opstillet 1990)
Materiale: Bronze
Placering: Holstebro Kunstmuseum
Umiddelbart ligner skulpturen ”Mand” ikke et menneske. Den mangler både hoved, arme, ben, hænder og fødder. Der er kun det lodrette, det opretstående, tilbage. Når vi er døde, ligger vi ned. Når vi er i live, står vi op. Når vi fjerner alt det individuelle fra mennesket, er kun det lodrette tilbage.
Erik Thommesen laver altså ikke en figurativ gengivelse af mennesket. Eller et bestemt, konkret menneske. Næsten alt er skåret væk. Tilbage er kun det væsentlige – mennesket som krop og væren.
Erik Thommesen var autodidakt og var med andre unge kunstnere med til at skabe 1930’ernes nye, abstrakt-ekspressive kunst. Som en reaktion på efterkrigstidens mange eksperimenter, og gennem et venskab med Astrid Noack, var han i 1951 med til at stifte kunstnersammenslutningen Marts-udstillingen, hvor kunstnerne ville søge bagom det tidstypiske og udtrykke noget alment og universelt.
Erik Thommesens ”Mand” er en gave til Holstebro Kommune fra Statens Kunstfond. Skulpturen blev opstillet i 1977 på Døesvej ud for det, der i dag er Døesvejens Fritidscenter. I 1990 blev den flyttet til dens nuværende placering.
Kunstner: Astrid Noack (1888 – 1954)
Årstal: 1942 (Opstillet i 1978)
Materiale: Bronze
Placering: Hvor Vegen Å løber ud i Storåen.
På samme måde som i skulpturen af Anna Ancher foran Museerne skildrer Astrid Noack her en stående kvinde, men der er også ting, der adskiller de to skulpturer.
Som de klassiske græske skulpturer er „Kvinde med klæde“ nøgen. Tøj kan fortælle om den tid, personen lever i, hvilken kultur hun tilhører, og hvilken status hun har. Den nøgne person kan vi ikke vide ret meget om – hun er et menneske uden for tid og sted og dermed et alment billede på mennesket.
Kigger man nøjere på skulpturens ansigt, ser man, at hun ingen ansigtstræk har. Ansigtet er modelleret uden detaljer. Et menneskes identitet ligger i ansigtet. Det er derfor, at der er et billede af vores ansigt i vores pas eller kørekort. Det er ansigtet, vi kigger på, når vi skal identificere hinanden.
Når Astrid Noack skildrer kvinden nøgen og ansigtsløs, skildrer hun ikke en bestemt kvinde. Som hun står der, oprejst og med en lille bevægelse i kroppen, bliver hun et billede på mennesket som menneske. Vi kan alle spejle os i hende og genkende det, der gør os og vores medmennesker til mennesker – det, der binder os sammen.
Kunstner: Hans Krull (f. 1952)
Årstal: 1995-2000
Materiale: Bronze og Kobberblik
Placering: Ved Storåen i Holstebro midtby
På ”Den røde plads”, Hotel Royal og arealet rundt om står der i alt 36 skulpturer. De mange skulpturer tager udgangspunkt i myter fra hele verden.
Vi møder f.eks. guden Horus fra den ægyptiske mytologi, den gode hyrde fra kristendommen, Bodhisattvaen fra buddhismen, Ravnen fra de canadiske indianeres myteverden, en Sea Lion fra Bali, visdommens gud Ganesha med elefanthovedet fra hinduismen, Aserne og Minotaurusen. På toppen af bygningen står Solvognen – et motiv, som vi kender fra både nordisk, keltisk og græsk mytologi.
Skulpturene er skabt af den århusianske billedkunstener Hans Krull i samarbejde med russeren Dimitri Kaminker og ukraineren Leonid Kolibaba.
Da Hotel Royal blev indviet i 1995, opstod tanken, at man som modvægt til det moderne, postmodernistiske byggeri kunne udsmykke bygningen med skulpturer, inspireret bl.a. af barokkens bygninger som Vinterpaladset i Sct. Petersborg.
Oprindelige folks myter og fortælling har inspireret kunstnerne. Men også Odin Teatret, der også henter fortællinger fra hele verden til Holstebro, har inspireret kunstnerne.
Kunstner: Sten Lykke Madsen (1937-2020)
Årstal: 1986/1998
Materiale: Stentøj med saltglasur
Placering: Store Torv
Skulpturen er en stor, næsten klippeagtig form. På dens tre sider vises den klassiske myte om Sct. Jørgen og dragen i det dramatiske øjeblik, hvor ridderen spidder dragen, som spærrer broen til byen. Dramatisk, men også omgivet af muntre, vandspruttende fabeldyr.
Motivet er modelleret i relief og malet med underglasur og begitning. Derefter er det hele brændt ved 1380 grader. Farverne er afdæmpede, hvilket er med til at understrege det klippeagtige ved skulpturen.
Skulpturen bev opstillet i 1986 som en gave til Holstebro Kommune fra Holstebro Bank i anledning af byens 700 års jubilæum i 1974. I 1998 blev skulpturen udsat for et omfattende hærværk. Men da Steen Lykke Madsen stadig havde formene til de 155 enkeltdele, blev det besluttet at genskabe skulpturen.
Motivet Sankt Jørgen og dragen genfinder man i Holstebros byvåben, som man kan se det i kloakdækslerne på pladsen. Byens ældste segl fra 1584 viser en kronet rytter på en bro. I 1938 blev der lavet et nyt segl, hvor rytteren er forvandlet til Skt. Jørgen i kamp med en drage, der ligger under broen.
Kunstner: Alberto Giacometti (1901 – 1966)
Årstal: 1942 (Opstillet 1966)
Materiale: Bronze
Placering: Foran Holstebros gamle rådhus
Én bestemt oplevelse satte Giacometti i gang med det, der skulle blive til ”Kvinde på Kærre”. En aften så han en veninde, der bevægede sig væk fra ham på gaden i Paris. Han fortæller selv om episoden: ”Skulpturen, som jeg ville lave af denne kvinde, svarer i virkeligheden lige præcis til den måde, jeg så hende på gaden i en bestemt afstand. Jeg ville altså give hende præcis den størrelse, som jeg fornemmede, hun havde på den afstand”.
Giacometti ville gengive oplevelsen af den fysiske og psykiske afstand, der skiller ham fra andre mennesker – og dermed også en distance, der udtrykker isolation og ensomhed.
Fordi hun står op og er nøgen, er hun et billede på mennesket. Og da hun er ansigtsløs, er hun ikke en bestemt person, men et billede på os alle.
Holstebro Kommune købte ”Kvinde på Kærre” eller ”Maren o æ voun” i 1965 for 210.000 kr., som led i den kulturelle satsning i Holstebro i 1960’erne.
Hver aften kl. 21 sænkes hun ned i sit natteleje og hver formiddag kl. 10 hæves hun op igen til lyden af ”Hymne til Maren”, komponeret af Pauli i Sandagerdi i hhv. en klokkespils- og messingblæserversion.
Kunstner: Bjørn Nørgaard (f. 1947)
Årstal: 2003
Materiale: Granit og rustfrit stål
Placering: Nørregade
Tre steder i Nørregade brydes gågadens belægning af udsmykninger. Alle udformet som cirkelbelægninger i farvet granit med en figur i midten hvorfra der om sommeren springer vand.
Øverst i Nørregade, ligger ”Jesu Hånd”. I midten er der en naglemærket hånd omgivet af syv cirkler - symboler på det fuldkomne og det guddommelige. Hånden peger mod nord, og er et billede på et pejlemærke, som vi kan orientere os efter.
Længere nede ad gaden ligger ”Livets kilde”. Figuren i midten viser Vulva – kvindens køn og dermed livets kilde. Ud fra den stråler bølger i blå granit. Vævet ind i disse er en spiral – et gammelt symbol for frugtbarhed, liv og død og årstidernes skiften.
Nederst ligger ”Odins Øje”. Odin var den øverste gud i den nordiske mytologi. Han ofrede sit ene øje i Mimers brønd, for at opnå visdom om verden og ragnarok. Øjet ligger i midten, og stenene i belægningen danner firkanter. Firetallet bruges ofte til at beskrive alt i verden – der er fire verdenshjørner, fire elementer, fire temperamenter osv.
Kunstner: Lavrence Weiner (f. 1940)
Årstal: 1991
Materiale: Stål
Placering: Byrådssalens ydervæg
På byrådssalens ydervæg hænger ”Inskription” af den amerikanske kunstner Lawrence Weiner.
Lavrence Weiner ser byrådssalens runde ydervæg som stævnen på et skib. Og byrådet som skibsførere, der må have noget at navigere efter, når de skal lægge kursen for kommunen. Derfor henvisningen til Nordstjernen, som er et fixpunkt, vi altid kan orientere os efter.
Teksten blev tegnet i hånden. Upræcist og rystende eller med Weiners egne ord levende. Derefter blev den blæst op på en fotokopimaskine. Kigger man nøje efter, kan man godt se, at bogstaverne ikke er helt ens. Teksten repræsenterer det mennesklige – det individuelle.
De matematiske tegn, der rammer teksten ind, er derimod skåret 100% præcist og nøjagtigt. Dem ser Weiner som de regler, der rammer vores fælles liv ind og sætter rammerne for vores udfoldelse. De skal være præcise og nøjagtige for at kunne legitimere samfundet.
Lawrence Weiner blev født i New York og regnes for én af minimalismens og konceptkunstens store skikkelser. Siden 1970’erne har sproget i form af næsten Haiku-agtige sentenser og udsagn været Lawrence Weiners primære kunstneriske medie.
Kunstner: Ulrick Rückreim (f. 1938)
Årstal: 1991
Materiale: Granit
Placering: Foran Holstebro Rådhus
På pladsen foran Holstebro Rådhus står den tyske kunstner Ulrich Rückreims ”Stenskulptur”.
Umiddelbart ligner skulpturen en rå, ubearbejdet klippeblok, der lige er hugget ud af klippen. Men kigger man nærmere efter, opdager man kløvehullerne, hvor stenen er blevet spaltet ud af klippen. Formen viser, at der har været en tanke og et menneske bag.
Rückreims skulptur er umiddelbart ikke andet end det, den er – en sten. Massiv og rå. Et stykke oprindelig natur, der har eksisteret længe før os, og som vil bestå lang tid efter, at vi er døde. På den måde minder den os om evigheden.
Ulrick Rückreim er én af tysklands store, moderne billedhuggere. Han er oprindelig uddannet som stenhugger og arbejdede bl.a. ved resatureringen af Domkirken i Köln. Han har skulpturer stående i det offentlige rum i mange tyske byer.
Skulpturen er, sammen med Lawrence Weiners ”Inskription”, en foræring til Holstebro Kommune fra Statens Kunstfond i 1991 som markeringen af 25 året for opstillingen af ”Kvinde på Kærre”.
Kunstner: Ole Schwalbe (1937 – 2009)
Årstal: 1986
Materiale: Drevet kobber og granit
Placering: Forhallen Holstebro Rådhus
I forhallen mellem Holstebro Rådhus og Holstebro Bibliotek står ”Kugle”, som maleren Ole Schwalbe har skabt.
”Kugle” refererer som værk ikke til andet end til sin form. Flere steder er den gennembrudt af rette linier. Men de tjener ikke noget formål andet end at skabe formmæssig spænding. Hvis der endelig er en reference i skulpturen, er det den blankpolerede sokkel, der kunne illudere det vandbassin, som mange skulpturer er placeret i.
Ole Schwalbe har farvesat forhallens døre. Også her handler det udelukkende om form og farve. Tegnene på dørene og farverne refererer kun til, at her er der en dør.
For kunstneren handler dette om at skabe klarhed og enkelhed. Ved at undgå alt overflødigt rammer han i sine værker essensen af, hvad der er et billede og skaber derved klarhed og enkelhed.
Netop dette skaber et særligt spil med Rådhusets rustikke arkitektur.
Hans Dall (1937-2009) og Torben Lindhardtsen (f. 1941) vandt i 1976 arkitektkonkurrencen om Holstebros nye rådhus. Hvor den fælles forhal forbinder de to bygninger skabes et byrum, der minder om en sydlandsk bjergby med stræder, tårne, trappeløb og pladser.
Kunstner: Astrid Noack (1888 – 1954)
Årstal: 1942
Materiale: Bronze
Placering: Foran Holstebro Kommunes Jobcenter
Foran Holstebro Kommunes jobcenter står skulpturen ”Knælende dreng”, der er erhvervet med støtte fra Statens Kunstfond i 1966.
Astrid Noack er i skulpturen optaget af det lodrette og frontalitet. På trods af, at drengen sidder ned, er det lodrette betonet i skulpturen.
Frontalitet er et vigtigt aspekt ved Astrid Noacks skulpturer. Godt nok er en skulptur i sin natur tredimensionel. Man kan gå rundt om den og betragte den fra alle sider. Men i ”Knælemde dreng” er man ikke i tvivl om, hvad der er for og bag. Det ser man også i Astrid Noacks andre skulpturer i byen.
Skulpturen har en særlig rolle i historien om kunsten i Holstebro. 10. marts 1966 var den officielle startdato for samarbejdet mellen Statens Kunstfond og Holstebro Kommune. Det blev markeret med afsløring af Alberto Giacomettis ”Kvinde på Kærre” og – senere samme dag med afsløringen af ”Knælende dreng”.
Skulpturen stod på Store Torv frem til 1984. Den blev flyttet til Nørregade tæt ved ”Vandkunsten”. I 2013 blev skulpturen flyttet igen til sin nuværende placering.
Kunstner: Helge Bertram (1919 – 1988)
Årstal: 1974
Materiale: Glaserede mursten
Placering: Nørregade
Hvor Nørregade mod nord udvider sig til en lille plads, står Helge Bertrams skulptur ”Vandkunst”.
Helge Bertram var kunstnerisk konsulent i forbindelse med en større renovering af gågademiljøet i Holstebro i begyndelsen af 1970’erne. Han udarbejdede en total plan for hele gågadesystemet, der omfattede en ensartet flisebelægning samt nye bænke og lygtepæle. Og han planlagde flere skulpturer til gågadens pladser.
Af de planlagte skulpturer blev kun ”Vandkunsten” realiseret. Den er lavet i blå- og grønglaserede mursten, og der løber vand fra toppen af skulpturen ned i bassinet. Oprindeligt kom der også damp ud af sprækkerne øverst i muren. Af folkeviddet blev skulpturen hurtigt døbt ”Grædemuren”. Den står der, hvor middelalderens Holstebro sluttede, og Helge Bertram så den som en moderne byport.
I 2002 skulle gågademiljøet igen renoveres. Her var Bjørn Nørgaard kunstnerisk konsulent og tog i belægningen på Nørretorv udgangspunkt i en cementflise med et skævt møllevingekryds, som Helge Bertram flere steder benyttede i den oprindelige gågadebelægning. Det kan stadig ses i bassinet omkring ”Vandkunsten”.
Kunstner: Bjørn Nørgaard (f. 1947)
Årstal: 2004
Materiale: Bronze, granit, lyskæder
Placering: Nørreport
Skulpturens figurer viser 12 borgere fra Holstebro – seks mænd og seks kvinder. De meldte sig frivilligt i 1998 til at deltage i projektet. Der blev lavet en gipsafstøbning af dem, som Bjørn Nørgaard arbejdede videre på. Ifølge Bjørn Nørgaard er vi alle, symboliseret ved de 12 konkrete holstebroborgere, ”... ansvarlige for, at de menneskelige værdier, som vort samfund hviler på, føres videre”.
Skulpturens titel henviser til den franske billedhugger Auguste Rodins (1840–1917) ”Borgerne fra Calais” (1886), der bl.a. kan se på Glyptoteket i København. Bjørn Nørgaard supplerer de seks mænd i Rodins skulptur med seks kvinder. Kvinderne er i dag ligestillet med mændene, og de bidrager på samme måde til de værdier, vores samfund bygger på.
De 12 holstebroborgere bliver således også en reference til Jesu 12 disciple, som bragte vidnesbyrd om deres tid og værdier ud i fremtiden. Skulpturen binder således fortid, nutid og fremtid sammen.
Skulpturen udgør sammen med Bjørn Nørgaards 12 søjler eller ”Himmelstiger” (1998) en totaludsmykning af pladsen. ”Borgerne fra Holstebro” er en gave fra Ny Carlsbergfondet.
Kunstner: Jens Galschiøt (1954-)
Årstal: 2016
Materiale: Bronze
Placering: Herningvej
Foran Specialcenter Skovvang står bronzeskulpturen ”Kajs Plads”. Den forestiller tidligere beboer på Skovvang, Kaj E. Han samlede smykkeæsker på Westpack i 28 år og donerede sin arv til Skovvang. Kunstneren Jens Galschiøt er kendt for sine skulpturer og skulpturaktioner, der ofte har sociale og politiske uretfærdigheder som tema.
Kunstner: Erik Heide (1934-)
Årstal: 1998
Materiale: Støbejern og granit
Placering: Bag Holstebro Museum
Jernstøberiet Vald. Birn, der lægger navn til værket, er en af de største industrivirksomheder i Holstebro. Bierne er udført i støbejern, som virksomheden er specialiseret i. Bien symboliserer flittighed.
Skulpturen er opstillet i 1998 i forbindelse med indvielsen af Holstebro Museums Birn fløj, der viser jernstøberiets historie og kultur.
Kunstner: Åsa Frackenberg (1972)
Årstal: 2009
Materiale: Lysdioder
Placering: Musikteatret
Når det bliver mørkt, lyser Åsa Frankenbergs Lysinstallation op på nordsiden af Musikteatret. Tusindvis af lysdioder danner et billede, der spejler vandets bevægelse i åen under broen. Broen selv er oplyst, og lysbånd følger linjerne i breddernes betonvægge. Endelig er der rundt i terrænet anbragt lamper i asfalten, der varierer i lysstyrke.
Kunstner: Paul Cederdorff (F. 1938)
Årstal: 1992
Materiale: Granit
Placering: Under broen over Storå i Holstebro midtby
Under broen over Storåen sidder skulpturen ”Basilisken”. En basilisk er et fabeldyr, halvt slange og halvt hane og den dræber med sit blik. Man troede tidligere, at den boede under broer, i gamle kældre og brønde. I Holstebros byvåben findes historien om Sct. Jørgen, der dræber dragen, som spærrer broen til byen.
Kunstner: Adam Fischer (1888-1968)
Årstal: 1946 (Opstillet 1975)
Materiale: Bronze
Placering: Østergade
I Østergade står skulpturen ”Pige der spejler sig”. Adam Fischer arbejdede oprindeligt med kubisme, men blev med årene mere og mere naturalistisk, hvilket ses her. Han boede i Paris, hvor han bl.a. underviste Astrid Noack. Vandbassinet, som skulpturen er placeret ved, er af Helge Bertram, der stod bag renoveringen af gågaderen i begyndelsen af 1970’erne.
Kunstner: Hanne Varming (f. 1939)
Årstal: 2004
Materiale: Bronze
Placering: P-pladsen ved Asylgade
På parkeringspladsen ved Asylgade står skulpturen ”Mand med barn” af Hanne Varming. Hun har ligesom Astrid Noack mennesket som sit motiv. Her har hun brugt sin søn og barnebarn som modeller. Skulpturen er en skitse til en større skulptur, der er opstillet i det nye Statsfængsel Østjylland ved Horsens.
Kunstner: Erik Heide (f. 1934)
Årstal: 2007
Materiale: Granit og bronze
Placering: Holstebro Kirke
I vejbelægningen øst for kirkens korsarm markerer mindepladen ”Den gamle kirke” af Erik Heide det sted, hvor middelalderkirkens alter stod. De fem dele, korset består af, er en henvisning til Jesu fem sår.
Kunstner: Hans Pauli Olsen (f. 1957)
Årstal: 2007
Materiale: Bronze og granit
Placering: Holstebro Kirke
En stor hånd – Guds? – rækker en model af Holstebro Kirke frem mod kirkegængerne. I soklen er der indfældet portrætter af valgmenighedspræst Morten Larsen (1851-1936) og indremissionær Anders Stubkjær (1824-1902), der begge var stærke personligheder i Holstebros kirkelige liv.
Kunstner: Thorvald Westergaard (1901-1998)
Årstal: Uldkæmmer (1958), Domsfældelsen (1960)
Materiale: Bronze
Placering: Holstebro Kirke
Thorvald Westergaard var uddannet stenhugger med egen virksomhed i Lemvig. Han lavede mange unikke gravminder i lokalområdet. I forlængelse af denne virksomhed skabte Thorvald Westergaard også en lang række skulpturer i granit og bronze. I mange af skulpturerne – f.eks. i ”Domfældelsen” – beskæftiger han sig med religiøse og moralske emner.
Kunstner: Lisbeth Nielsen (f. 1952)
Årstal: 1991
Materiale: Bronze
Placering: Gårdhaven Holstebro Rådhus
Skulpturens to figurer er modelleret enkelt, groft og ekspressivt. Men samtidig er de også skildret følsomt og intimt. Den grove overflade gør, at figurerne er uden detaljer – de har ingen ansigtstræk og derfor heller ingen individualitet. Lisbeth Nielsens skulpturer handler om at være menneske og om kroppen som et grundvilkår for mennesket.
Kunstner: Pernille With Madsen (f. 1972)
Årstal: 2018
Materiale: Indfarvet beton, marmor, bladguld og tekstil
Placering: Center for Sundhed
Tre kunstværker er skabt særligt til Center for Sundhed: gulvet i forhallen, et vægrelief med bladguld, og et vægtæppe med motiver, der minder om filmsekvenser. Gulvet, som bedst ses fra én af bygningens balkoner, er inspireret af satellitfoto af marker i ørkenområder, der kunstvandes af cirkelrunde vandingsanlæg og af barokkirkers geometriske marmorgulve.
Kunstner: Børge Jørgensen (1926-1998)
Årstal: 1986
Materiale: Rustfrit stål
Placering: Gråkjær Arena
”Dynamisk Vækst”er en abstraktion over et træ. Næsten som når et barn tegner et træ: hvor der over stammen er en oval krone. Men Børge Jørgensen har skåret kronen igennem, så der opstår spænding og ubalance i skulpturen. Skulpturens forskellige overflader – blank, halvblank og mat – reflekterer og spejler de omgivelser, den er anbragt i.
Kunstner: Kurt Tegtmeier (f. 1950)
Årstal: 2002
Materiale: 90-graders fjernvarmerørsbøjninger
Placering: Færch Plast
Ved første øjekast kan det se ud, som om skulpturen er et stort, let badedyr. Men ved et nærmere eftersyn opdager man, at skulpturen er lavet af fjernvarmerør i stål. Der er på den måde indbygget en overraskende modsætning i skulpturen. Som symbol på renhed er ”Svanen” et velvalgt vartegn for Færch Plast, der producerer plastemner til fødevarer.
Kunstner: Frithioff Johansen (1939-2015)
Årstal: 1989
Materiale: Stål, beton og laserlys
Placering: TV-MidtVest
”Kaos tempel” er verdens første permanente udendørs laserskulptur. Oprindeligt opført for at camuflere TV-MidtVest’s sendemast. De fire søjler og gitterværket i stål oplyses af farvet laserlys, mens en grøn lysstråle sendes ind over byen vha. et spejl i mastens top. Lyset rammer skorstenen på de gamle kommunale værker overfor Musikteatret.
MATTER AS WE KNOW IT
Kunstner: Lavrence Weiner (f. 1940)
Årstal: 2021
Placering: Museets ydervæg
Weiner har tilpasset værket MATTER AS WE KNOW IT og dets placering således, at det nu som permanent udsmykning pryder de facader, der vender ud mod museets skulpturhave og områdets offentlige stibelagte fredskov. Tekstværket er derfor tilgængeligt for et bredere publikum og på alle tider af døgnet. De typografiske og sproglige midler karakteriserer Weiners konceptuelle kunstsyn og æstetik. Han benytter sig primært af sproget som billedskabende materiale. Sproget er for Weiner et objektivt medie, der gør kunsten fri og fleksibel. Værket er tidligere forbundet med Holstebro Kunstmuseum, idet det oprindeligt blev skabt til udstillingen Heart of Darkness i 1995. Her gik det i dialog med enkelte genstande fra museets afrikanske samling, som Weiner selv havde udvalgt.
Museumsvej 2A, 7500 Holstebro
www.holstebrokunstmuseum.dk
Den gamle Færchvilla fra 1904 er en smuk bygning i barokinspireret palæstil tegnet af Andreas Clemmensen. Bag villaens postmoderne udbygninger fra 1981, 1991 og 2011 står arkitekt Hanne Kjærholm, der har museumskomplekset som sit hovedværk.
Ud over kunstmuseet huser komplekset et kulturhistorisk museum samt en markant 12-stjernet forplads skabt af billedkunstner Martin Erik Andersen i 2019 og en større udsmykning af Lawrence Weiner.
Siden 1967 har Kunstmuseet dannet ramme om både dansk- og international modernisme og kunsthåndværk, samtidskunst, globale samlinger af bl.a. traditionel afrikansk kunst samt en stor samling grafik af bl.a. Picasso, Giacometti, Goya og Matisse.
Samlingen rummer også store danske navne som Tal R, Olivia Holm-Møller, Henry Heerup, Ejler Bille, Albert Mertz, Sonja Ferlov Mancoba, Anna Thommesen m.fl. Museets hovedattraktioner er bl.a. John Olsens forunderlige Undrekammer, Astrid Noacks studiesamling og de skiftende særudstillinger.
Nørrebrogade 1, 7500 Holstebro
www.hfkd.dk
Gratis entré
De godt 700 kvm. kunstmuseum er opført i 1971. Ligesom nabobygningen Nørrelandskirken fra 1969 er det tegnet af Inger og Johannes Exner.
Huset for Kunst og Design er et aktivt videnscenter, kunstbiograf og udstillingssted for kunst og design. Bygningerne rummer atelierer og værksteder for kunstneriske talenter fra Dansk Talentakademi, samt skiftende udstillinger af dansk og international samtidskunst.
Bygningen har i en årrække været en afdeling under Holstebro Kunstmuseum med navnet Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet.
I dag er stedet drevet af yngre kræfter og samarbejder med andre danske udstillingssteder. Her er der bl.a. vist navne som Tove Storch, Mikkel Carl, Jacob Kirkegaard, Astrid Myntekær, Anders Morgenthaler m.fl.