Hvor skal vindmøllerne placeres?

I Danmark findes der rige muligheder for at tilgå geodata, og første step i analysen er at se på, hvilke arealer der kan bruges til opstilling af vindmøller.

Data kan indhentes fra forskellige kilder, men det kan være svært at være up-to-date med ændringer i datasæt, især hvis man har behov for lokale kopier af komplette offentlige datasæt.

Geoinfo tilbyder at levere enhver form for geografisk relevant data fra offentlige danske datakilder til ArcGIS-brugere i et direkte anvendeligt format.  Det kalder vi Geoinfo DataLeverance (GDL) .

Ifølge  Energistyrelsen  er landvindmøller, sammen med solceller, én af de billigste former for vedvarende energi i Danmark. Landvindmøllerne spiller en central rolle i realiseringen af Danmarks ambition om, at vores elforbrug skal blive dækket med 100 pct. vedvarende energi i 2030, samt ambitionen om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030.

Energistyrelsen arbejder på forskellig vis med at fremme udbygningen af vindenergi på land og administrerer en række regler og ordninger, herunder tidligere udbudte tilskuds- og støtteordninger, ordninger til fremme af lokal accept af udbygningen af vedvarende energi, tekniske regler for vindmøller, nettilslutningsregler mv.

Kommunerne er dog planmyndighed for opstilling af vindmøller på land, og foretager dermed den faktiske planlægning for opstillingen af vindmøller 

I Danmark findes der rige muligheder for at tilgå geodata, og første step i analysen er at se på, hvilke arealer der kan bruges til opstilling af vindmøller.

I dette eksempel tages der udgangspunkt i Ringsted kommune. Relevant data er bl.a. hvor der er:

Når data er samlet kan man bruge analyseværktøjer til at give et bedre beslutningsgrundlag for hvor det er bedst at placere landvindmøller.

Ved at sammenholde forskellige offentlige data med hinanden og via brug af  ArcGIS Suitability Modelling  er det muligt at give et kvalificeret bud på hvor de bedste steder er i forhold til placeringen af nye landvindmøller.

I kortet ses resultatet af analysen, hvor mørkegrønne arealer er mest optimale til placering af solcelleparker.

Efter ArcGIS Suitability Modelling analysen kan man finde helt konkrete forslag til områder der kan bruges til at placere vindmøller. Ud fra en samlet score fra suitability analysen sammenlagt med et minimums areal der er stort nok til at placere en eller flere vindmøller

I analysen angives en score fra 1-10, hvor 10 angiver den bedste placering af vindmøller. De tre "mest" grønne områder er de bedste områder med scoren 8, 9 og 10.

Hvis man kigger på de eksisterende vindmøller, så er er der allerede en vindmølle etableret i et af de udpegede områder.

Når de optimale arealer for etablering af en solcellepark er lokaliseret, kan man foretage andre analyser inden man træffer den endelige beslutning.

Når man har lavet de indledende armbøjninger i forhold til at udpege overordnede områder der kan bruges til etablering af vindmøller skal man huske at have alle faktorer med. Det er vigtigt at tage højde for restriktioner, der indskrænker mulighederne for opførslen af en ny vindmølle.

Eksempelvis skal man tage højde for Kirkebyggelinjen, der har til formål at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, mod at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirkerne eller hindrer, at kirkerne er synlige i landskabet. Efter bestemmelsen er det inden for 300 meter fra en kirke forbudt at opføre bebyggelse, som er over 8,5 meter højt (Kilde: Miljøstyrelsen og Naturbeskyttelsesloven § 19).

Derudover er det beskrevet at man ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens højde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal miljøvurderingen af planforslaget så vidt muligt belyse den visuelle påvirkning, herunder indsyn og udsyn for det pågældende landskabselement.

Hvis vi antager at møllerne skal være ligeså høje som den højeste etablerede mølle i Ringsted kommune, så vil de have en navhøjde på 67 meter og en rotordiameter på 66 meter. Dette giver en samlet højde på 100 meter. Hvis dette bliver ganget med 28, så er en afstand 2800 meter den afstand, hvor man skal belyse den visuelle påvirkning i forhold til kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer.

Ved at sammenholde de beregnede bufferafstande med kirkernes placeringer, kan det ses at en af kirkerne ligger inden for den sidste bufferzone.

Haraldsted Kirke ligger i en afstand på ca. 2200 meter i fugleflugtslinje fra den potentielle nye Vindmølle.

Afstanden er dog så høj at vurderingen af møllens synlighed skal vurderes ud fra andet en kun den fysiske afstand.

Ved at lave en sigtbarheds analyse i ArcGIS Pro er det muligt at give et kvalificeret bud på hvor synlig møllen er fra kirken.

Ifølge resultatet er det ikke sikkert at møllens placering udgør et problem i forhold til Kirken.